Ecco Holst A/S

Ecco Holst A/S har fået et værdifuldt ledelsesværktøj med DdD´s kassesystem.

I 2007 valgte Holst Shops A/S, DdD Retails kassesystem til deres 6 butikker. Sidenhen er Holst Shops blevet en del af Ecco koncernen (ECCO HOLST A/S) og de er vokset til 11 Ecco butikker beliggende i Jylland og på Fyn og DdD´s retailsystem er vokset sammen med dem.

”At åbne nye butikker og installere kasseapparatet fra DdD er nemt og ligetil. Vi klargør det, vi kan i butikken og får herefter besøg af en konsulent fra DdD, der sætter det sidste til og giver de nye medarbejdere træning i systemet. Processen kører rigtig godt og selve installationen er faktisk så nem, at det ville vi sagtens kunne gøre selv”, fortæller Lars Hansen, Direktør i Ecco Holst A/S.

Og Lars Hansen fortsætter: ”Derudover er selve kasseapparatet nemt at navigere rundt i, hvilket også var derfor, at vi i sin tid i første omgang valgte systemet fra DdD. Det er hurtigt at oplære nye medarbejdere, så det er nemt at få systemet til at vokse med forretningen”.

DdD Back Office og DdD Report er blevet et vigtigt ledelsesværktøj
Back Office delen i DdD´s retailsystem har siden 2007 dannet grundlag for lagerstyringen og gør det fortsat den dag i dag. Og statistikker fra både DdD Back Office og DdD Report er vigtige ledelsesværktøjer i Ecco Holst A/S.

”Rapporteringsdelen i Back Office og Report giver os alle de informationer, vi har brug for. De data, vi trækker ud herfra, danner grundlag for vores beslutninger i ledelsen”, fortæller Lars Hansen

Ecco Holst A/S kan trække statistik på alle de oplysninger, de har behov for. Fx har de opsat kundetællere i butikkerne, hvor data automatisk overføres til Back Office, da der er opsat integration mellem kundetæller og Back Office. De kan derfor trække statistik på fx enheder per ekspedition.

I Back Office er der opsat auto rapporter, der automatisk genereres i forskelligt tidsinterval ud fra de KPI`er, som Ecco Holst A/S har defineret, og det er på baggrund af de data, at Lars Hansen og resten af ledelsen træffer beslutninger om forretningen.

Integration til øvrige systemer og EDI i de tempi, som Ecco Holst A/S har mulighed for

Efter Ecco Holst A/S´ indtræden i Ecco koncernen, er der i retailsystemet implementeret EDI. Det har resulteret i automatiske overførsler som fx ordreafgivelse og ordrebekræftelser og har sparet ressourcer i administrationen pga. mindre tastearbejde.

Via åben API, har Ecco Holst A/S også mulighed for at integrere DdD systemet til webshop og finanssystem, så alle data som fx lagerdata synkroniseres og det er noget, Lars Hansen ser frem til. ”Men det er super fint, at vi kan tage det i de tempi, som vi vil”, slutter Lars Hansen af.

 

Se nogle af vores produkter via nedenstående links:

DdD POS Kasseapparat
DdD Retail in a Box
DdD Back Office
DdD Report


    Chat with us x